Flytning
& Salg
Velkommen til vores nye hjemmeside! Den er stadig under opbygning, og finder du en fejl er du velkommen til at skrive til Ejerforeningen.
& Salg
Det eneste der er vigtigt som kommende lejer er at man tilmelder sig et elselskab efter eget valg inden indflytningsdatoen på lejekontrakten. Din udlejer vil evt. hjælpe dig med dette.
Du vil blive oprettet automatisk i Brunata så du kan følge dit varmeforbrug dag for dag (varme og varmt vand).
Ved fraflytning vil din adgang til Brunata blive nedlagt, men bare rolig, foreningen sørger for regnskabet så ingen bliver snydt. Det er altid ejeren af boligen der får opgørelsen, så alle lejere vil stadig have kontakten til deres udlejere.
Husk for en god ordens skyld at meddele fraflytning til dit elselskab og til hvilken dato jf. dit opsigelsesvarsel ved din udlejer, da du betaler indtil denne dato, også selvom du flytter før, medmindre andet er aftalt med din udlejer.
Det er altid ejerens pligt at meddele flytning (indflytning og fraflytning) til Ejerforeningen lige så snart man er bekendt med dette, uanset om man selv bor i boligen. Dette gælder også ved salg af lejligheden.
Ved almindelig flytning skrives en mail til Ejerforeningen som skal indeholde følgende oplysninger:
Emnefeltet skal indeholde "Flytning lejlighed XX" (udskift XX med lejl. nr.)
Dato for fraflytning af nuværende beboer (jf. opsigelsesvarsel)
Dato for indflytning af den nye beboer (jf. kontrakten)
Navn, mail og tlf. på den nye beboer
Dette skal Ejerforeningen bruge til at føre regnskab og oprette den nye beboer i Brunata. Derfor er det vigtigt at det gøres inden de nævnte datoer.
Ved salg af boligen skrives en mail til foreningen som skal indeholde følgende oplysninger:
Emnefeltet skal indeholde "Salg lejlighed XX" (udskift XX med lejl. nr.)
Dato for overtagelse
Navn, adresse, mail og tlf. på den nye ejer (køber)
Navn, mail, tlf. og fremtidig adresse på sælger
Navn, mail og tlf. på evt. ny beboer (hvis relevant)
VARMEAFREGNING: Varmeregnskabet opgøres én gang årligt og afregnes direkte med ejerne da de er ansvarlige og formidler betalingen af varme fra beboerne til ejerforeningen. Ejerne skal dermed selv sørge for afregning med deres lejere hvis lejligheden lejes ud. Regnskabet har den fulde historik for indflytning og fraflytning af beboere. Ved registrering af flytning koster det et gebyr til Brunata som bliver inkluderet i årsopgørelsen. Er ejendommen ikke beboet i en periode skal ejeren registreres i Brunata.
EL-LEVERANDØR: Husk at meddele jeres lejere at de skal tilmeldes et elselskab inden indflytningsdatoen jf. kontrakten, også selvom personen flytter ind senere end dette.
Der kan i nogen tilfælde være en periode hvor lejligheden ikke er beboet af forskellige årsager. Her skal ejeren sørge for tilmelding til et elselskab i perioden hvor den ikke er beboet.
FÆLLESYDELSE: Denne opkræves én gang om måneden. Hvis der er overtagelse midt i en måned skal refusionsopgørelsen tage højde for dette, da den tidligere ejer har betalt for en hel måned. Den nye ejer vil blive opkrævet fremadrettet for fællesydelse og aconto vand/varme gennem Betalingsservice.
NAVNESKILTE: Ved indflytning skal ejeren sørge for at der bliver opsat navneskilt ved døren. Navneskiltet skal computerskrives på et stykke hvidt papir, som tilpasses rammens størrelse og monteres efter hensigten ved at afmontere glasset. Dymolabels accepteres ikke! Ved ændring af postkassenavn/dørtelefonnavn skal viceværten kontaktes.